Velkommen


Den 25 januar 2007 rykkede et nyskabende supplement på den kreative fødevarefront ind i Løgstørs gamle posthusbygning. Her tog befolkningen fra de første døråbninger egnens nye revolutionerende og innovative udbud af ekstraordinære specialiteter og kulinariske koncepter til sig.

Faktisk skal man lede mere end almindeligt længe på det nordjyske landkort for at finde en pendant til Hos Tetzlaff, som skiller sig ud fra den generelle mængde på grund af sin fokusering på et bredt, alsidigt og fortsat udviklende udvalg af de kvalitative og originale produkter, som Nordjylland og andre gastronomiske smørhuller kan præstere.

Som et håndgribeligt bevis på, at Hos Tetzlaff har noget unikt på repertoiret, er den løgstørianske specialitetsforretning blevet optaget i guiden ”Det nordjyske spisekort”, som lancerer den nordligste landsdels kompetencer under organisationen ”Smagen af Nordjylland”.

Butikken indehaves og drives af et ægte mor og søn-partnerskab. For Birgitte og Niels Tetzlaff var det fra starten en fasttømret ambition, at deres butik ikke måtte blive endnu en i rækken af mange. Den skulle adskille sig på en måde, folk kan benytte som et spændende og frem for alt brugbart alternativ, hvor nytænkning og tradition ikke er hinandens modsætninger – de går i stedet hånd i hånd.

Det gælder blandt andet den klassiske smørrebrødsafdeling suppleret med en omfattende salatbar, special-øl, sydeuropæiske varer samt toppen af de nordjyske fødevareproducenters formåen. Qua beliggenheden ved Limfjorden komplimenteres virksomhedens kunnen selvfølgelig med alt-godt-fra-havet i form af alskens fisk plus muslinger og østers, som præpareres særligt til kunderne.

Hos Tetzlaff er ydermere et af Vesthimmerlands mest offensive og aktive forretningsforetagender af sin størrelse. Birgitte og Niels er stort set altid at finde på gadehjørnerne med smagsprøver og tilbud, når Løgstør og omegn er rammen omkring folkelige arrangementer. Her bidrager mor og søn Tetzlaff til den gode stemning med glimt i øjet og lune bemærkninger.

Hertil kommer Hos Tetzlaffs egne tiltag. Man afholder for eksempel særlige aftener for foreninger og firmaer, hvor man forkæler smagsløg og afholder relevante aktiviteter.

Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter ved at klikke på nedenstående link: